Når det umulige ønskes...

Der er mange tanker der fylder i hovedet på en teenager. Også i en teenagerpige. Der er mange ting der er svært ved at være ung, men dét at skulle planlægge uddannelse og fremtid er nok det sværeste. Jeg har altid haft en drøm om at være fotograf, men efter min praktikuge, kom der faktisk tvivl i mit lille hoved. Jeg må være ærlig og sige at jeg fik et chok over hvor meget 'teknisk' der er over arbejdet. Det er ikke bare om man er god til at se det rette snit, eller den rette position, nænej, computer, kabler, flashlight, molton, ledninger, lys, computerprogrammer osv. i en uendelighed.

Mens jeg var under praktikken og stod og så på, blev jeg faktisk jaloux på modellen der skulle fotograferes, fordi jeg selv (ikke kan vente) til at det bliver min tur til at stå foran kameraet. Alle spurgte om jeg ikke også var model osv, men måtte jo skuffe. Alligevel tog jeg det som en pæn kompliment. Men er det ikke et dårligt tegn? Alt jeg brændte for at være foran kameraet, i stedet for bag ved? Hm.. Ellers så er det bare fordi jeg ønsker begge dele. Så har jeg overvejet det med skuespilleri, men jeg er bare ikke så meget for teatre og den slags skuespil, men mere film-skuespil (lidt krævende ikke?)

Så er der den side af mig som er ufattelig kreativ, og den side af mig selv, er jo også utrolig svær at lægge på hylden. Noget helt andet er, min glæde ved tøj, design og mode.

Det lyder som om jeg har teenage-pige-drømme, dem som de fleste gerne vil udleve. Men der er bare noget i mig, der siger at hvis jeg beslutter mig for det, så skal jeg fandme gøre det! Og det har jeg faktisk også tænkt mig. Jeg har tænkt mig at udleve det næsten umulige. Og uden gymnasiel-uddannelse... Håber godtnok ikke, at jeg ender med en 'ikke uddannet fra De Unge Mødre'. Og alligevel er det jo også et stort sats ikke at tage gymnasiet, men for mig, har jeg en god opbakning fra hjemmet, som vil hjælpe mig med det. Hele min fars familie, har haft samme drømme som jeg. Og de har gjort det og troet på sig selv.  Godtnok har de kæmpet blod, sved og tårer for det, men de kan sige "vi gjorde det" Og sådan vil jeg også kunne sige en dag, forhåbentligt.

Svære overvejelser.. Arh... uoverskueligt!