Jeg ved det godt, jeg kender det selv, men prøv en gang at forstå.
Man siger altid "det kunne man give til børn i Afrika" Eller "Børnene i Afrika" Eller i det hele taget børn der har nogle helt andre vilkår end vi har. Jeg hader når forældre altid siger "Tænk at du har computer, tv, skole, mad, husly og endda en familie" Men først i går, gik det for alvor op for mig, hvor godt vi har det, i betraktning af andre børn i verden. Grunden til at jeg kom i tanke om det, var min mor der i går aftes, efter aftensmaden, om hendes oplevelse i Indien da hun var ung. Hun havde været på en rejse med nogle venner og hun forklarede om at når de sad i en bil på gaden, skyldte alle tiggere at få armene ind i bilen. Hver gang de holdte inde for rødt på gaden, løb de bare hen til bilen med deres beskidte slidte hænder og masede dem ind, i en forhåbning om at få nogle penge. Hun sagde at det var rigtig ubehagdeligt at opleve. Det der rørte mig mest ved hendes historie, det var da hun forklarede mig om en mor. En mor hun havde set. Siddet helt udsultet, glemt alle forhåbninger om at få nogle penge. Bare opgivet. Hun sad med sit lille barn på skøddet og bare kigget. De så ud som om, at de ville dø om få uger, forklarede min mor, så umattede var de. Efter denne historie blev jeg rørt og det fik mig til at tænke over, hvor meget det er vi har i forhold til dem. Min mor fortalte også om en taxachauffør han havde kørt med. Han tilbød hende at komme med hjem og se hans familie. Da min mor endelig var fremme var det bare en stor skråtplads. Fyldt med affald og skrand. De lavede figure ud af skraldet! Og solgte dem, så de kunne tjene bare lidt. Faren var den eneste af dem der tjente penge. Min mor sagde, det var en meget speciel oplevelse. Tænk at lave sådan et sted. Efter disse historier, fik jeg bare sådan lyst til at donere penge til moren eller faren der manglede dem. Men på den anden side vil jeg hellere give de personer der mangler det, i hånden. Opleve deres glæde ved det. Tænkt alt de vi har og "Alt det de ikke har..."
Man siger altid "det kunne man give til børn i Afrika" Eller "Børnene i Afrika" Eller i det hele taget børn der har nogle helt andre vilkår end vi har. Jeg hader når forældre altid siger "Tænk at du har computer, tv, skole, mad, husly og endda en familie" Men først i går, gik det for alvor op for mig, hvor godt vi har det, i betraktning af andre børn i verden. Grunden til at jeg kom i tanke om det, var min mor der i går aftes, efter aftensmaden, om hendes oplevelse i Indien da hun var ung. Hun havde været på en rejse med nogle venner og hun forklarede om at når de sad i en bil på gaden, skyldte alle tiggere at få armene ind i bilen. Hver gang de holdte inde for rødt på gaden, løb de bare hen til bilen med deres beskidte slidte hænder og masede dem ind, i en forhåbning om at få nogle penge. Hun sagde at det var rigtig ubehagdeligt at opleve. Det der rørte mig mest ved hendes historie, det var da hun forklarede mig om en mor. En mor hun havde set. Siddet helt udsultet, glemt alle forhåbninger om at få nogle penge. Bare opgivet. Hun sad med sit lille barn på skøddet og bare kigget. De så ud som om, at de ville dø om få uger, forklarede min mor, så umattede var de. Efter denne historie blev jeg rørt og det fik mig til at tænke over, hvor meget det er vi har i forhold til dem. Min mor fortalte også om en taxachauffør han havde kørt med. Han tilbød hende at komme med hjem og se hans familie. Da min mor endelig var fremme var det bare en stor skråtplads. Fyldt med affald og skrand. De lavede figure ud af skraldet! Og solgte dem, så de kunne tjene bare lidt. Faren var den eneste af dem der tjente penge. Min mor sagde, det var en meget speciel oplevelse. Tænk at lave sådan et sted. Efter disse historier, fik jeg bare sådan lyst til at donere penge til moren eller faren der manglede dem. Men på den anden side vil jeg hellere give de personer der mangler det, i hånden. Opleve deres glæde ved det. Tænkt alt de vi har og "Alt det de ikke har..."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar