mandag den 14. februar 2011

Dejligt

Man må lære at tilgive, ellers kommer man aldrig videre. 
At få en tilgivelse er en lettelse på samvittigheden. En tillidsfuld chance på en frisk start. Hvis du har gjort noget du har fortrudt, kan du altid gøre det bedre til næste gang. Hvis du aldrig gør noget forkert, bliver du heller ikke klogere på det. At sætte sig ned og lytte til sig selv er svært. Ofte vil man gerne bare væk fra dårlige tanker, men det er faktisk dem der gør os klogere. Man skal ikke flygte fra dem. Man skal acceptere dem. Lytte til dem. Kun dig. Nogle gange skal man lægge sig ned på sin seng. Ikke lave noget, bare kigge. Lyt til noget musik og drøm dig lidt med. De drømme du gør dig, skal du altid huske og forfølge. Udlev de drømme du har gået med i alle årene. De mest fantasifulde er stadig de vigtigste. Ægte kærlighed kommer fra familie og venner. Der finder man tryghed og varme hos. Der er ikke noget bedre end at ligge sig op af sin mor og lytte til hendes stemme og dufte til hendes parfume.

Man skal også altid huske at leve i nuet. fortiden kan vi ikke lave om på, men det kan gøre os stærkere og klogere, på nuet og fremtiden. accepter dine fejltagelser og tage dem imod dig. Sug dem til dig og gør dem til et redskab. 
Det smukkeste du kan gøre, er at være modig nok til at prøve. Prøve på noget nyt. Hver dag kan du starte på en frisk. Hver dag er en ny dag, brug den fornuftigt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar