Mellem dyr og menneske

Jeg koncentrere om at holde balancen. Balancen mellem dyr og menneske. En enestående oplevelse som de færeste oplever. Men at være så tæt på et dyr, er næsten rørende. Jeg kan mærke vinden i mit hår og på min forudbøjet krop. Jeg kan mærke kraften under mig, kraften som kun en hest kan. Jeg langt ude på den urørte amerikanske natur og der er smukke omgivelser omkring mig. Frisk luft og stille. Jeg kan næsten ikke lade vær med at smile hver gang. Det er næsten overvældende. Jeg kan mærke de lange tykke og kraftige hestehår piske mod min arm. Når jeg er allermest våget ridder jeg uden sadel. Jeg råber, råber af glæde, en genkendelig lyd som jeg kan mærke hesten reagere på. Min hingst, den kender mig, og jeg kender den, fuldt ud. Vi er som bedste venner, der ikke kan skilles. Jeg kan mærke at han bliver svedig af den hårde løbetur, men han er stærk, muskuløs og flot. Hver gang jeg sætter mig på ham, får jeg den følelse af tryghed, noget jeg kender, noget hvor der er et specielt bånd i mellem dyr og menneske, en følelse jeg ikke kan glemme.